Tilbage



Tilbage til forsiden

Læs anmeldelse af foredrag  

Foredrag/undervisning
 

Jeg besøger tit skoler og biblioteker og holder foredrag om mine bøger, og om hvordan det er at være forfatter. Jeg afholder også små skrivekurser.

Kontakt mig så vi kan aftale nærmere – prisen er yderst rimelig.


 | 27.02.2007 |

Det gyser på Frydenlundskolen

Eleverne i sjetteklasserne på Frydenslundskolen er i denne uge gyserforfattere.

I de dunkle, klamme kælder under Frydenlundskolen udvikler eleverne plottet til en ny gyserroman.

Temaet "gys og fantasy" erstatter i denne uge de almindelige dansktimer.

»Det skal være noget med et genfærd, der opstår fra de døde, og hævner sig på sin plageånd,« foreslår en elev.

En anden vil have mobning, selvmord og splatterscener med i bogen.

»Jeg synes, det er spændende at arbejde med gysere, og det kunne være sjovt, hvis nogle af lærerne bliver gjort til ofre i vores bog,« griner 12-årige Ramina Younathim. Ovenpå i klasselokalet forklarer forfatter Jacob Weinreich, hvordan man opbygger et dramatisk gyserplot.

Motiverede elever

»Der kan være en person, der er blevet mobbet ihjel, og som nu vil gøre gengæld. Det er vigtigt, at hovedpersonen har en stærk vilje, og det må gerne ende fatalt. Altså med døden,« siger forfatteren, der har skrevet bogen til fantasy-filmen "De fortabte sjæles ø", som i øjeblikket biografhitter i hele landet.

Dansklærer Else Marie Søeberg er imponeret over elevernes evne til at komme med gode og uhyggelige idéer til bogen.

Hun siger, at gysertemaet motiverer børnene til at arbejde med skriftlighed gennem en genre, som interesserer dem:

»Eleverne har læst Jacob Weinreichs bøger, og derfor spidser de ører, når han forklarer, hvordan man skriver en uhyggelig og spændende bog.«