|
Monsterjægerne er en spændende, sjov og uhyggelig gyserserie for
børn i 8 til 13-års alderen.
Den handler om Oliver på tolv, der er besat af alt, der bare
lugter af gys. Da han en dag finder ud af, at hans gamle farfar
er pensioneret spøgelsesjæger, beslutter han sammen med fire
gode venner at tage kampen op, hvor farfar slap – og klubben
MONSTERJÆGERNE dannes. Og det viser sig hurtigt, at der er brug
for den nye klub. For ser man ordentligt efter, vrimler det
faktisk med spøgelser, vampyrer, zombier og varulve!
|