Jeg er født i
april 1972.
Opvokset i Århus-forstaden Hasle. Brugte det meste af min
barndom/ungdom på at spille fodbold og lave blodige amatørfilm.
Sproglig student fra Århus Statsgymnasium, 1991.
Efter længere rejser/ophold i USA, Israel og Mellemamerika og et
ophold på Den Europæiske Filmhøjskoles allerførste hold i 1993
begyndte jeg i 1995 at studere Dansk og Filmkundskab på Århus
Universitet. Studiet blev afsluttet i 2001 med et speciale om
Henrik Stangerup.
Jeg debuterede i april 2001 på Tiderne Skifter med romanen
"Ringside". Samme år kom jeg ind på Den Danske Filmskolens
manuskriptlinje og flyttede derfor til København, hvor jeg
stadig bor. Siden er det blevet til romanerne "Anfield Road" og
"Mellemlandinger" på Tiderne Skifter, børne/ungdomsserien
"Monsterjægerne" på Borgen (der udkommer 10 bind i alt), børne/ungdomsbogen
"De fortabte sjæles ø" på Sesam (bogen er bygget over et
filmmanuskript af Nikolaj Arcel og Rasmus Heisterberg) og bogen
"Det blev en far" (Borgen).
Jeg har også skrevet novellefilm. Jeg var bl.a. Robert-nomineret
i 2006 for manuskriptet til ungdomsfilmen "Koma", instrueret af
Kasper Bisgaard.